Definition af VoIP

VoIP er en forkortelse for Voice Over Internet Protocol, hvilket betyder “stemme over internettet”. Det er en teknologi, som leverer talekommunikation og multimediesessioner (såsom video) via netværk, der benytter internetprotokoller (IP).

De første udbydere af VoIP-tjenester tilbød løsninger, der umiddelbart lignede dem, som de oprindelige telefonnetværk leverede, mens anden og tredje generation af udbydere enten har oprettet lukkede netværk med gratis opkald til private brugere, eller fuldstændigt har afskaffet den netværksstruktur, der prægede de oprindelige telefonnetværker. Løsninger med VoIP muliggør en dynamisk interaktion mellem brugere på to vilkårlige internetdomæner, når en bruger ønsker at foretage et opkald. For at kunne foretage opkald via VoIP skal brugeren have et softwarebaseret program til sip-telefon ELLER en hardwarebaseret VoIP-telefon. Der er ingen begrænsninger for, hvor og hvem man kan ringe til: både VoIP-numre og PSTN-telefonnumre.

Virksomheder, der vælger at bruge VOIP-systemer i stedet for traditionelle telefonsystemer med kobberledninger, opnår mange fordele, som for eksempel reduktion af deres månedlige telefonomkostninger samt forøget mobilitet og produktivitet. I 2008 var 80 % af alle de PBX-linjer, der blev installeret over hele verden, baseret på VoIP-teknologi.

VoIP-løsninger til virksomheder omfatter også funktioner til forenet kommunikation, som omfatter webkonferencer, tilstedeværelse, fax- og talebeskeder til e-mail, chat m.m. samt smartphone-klienter, så kontorets medarbejdere kan tage deres lokalnummer til kontoret med sig, når de er på farten. Smartphone- klienterne benytter også VoIP til at foretage og modtage opkald fra en brugers mobiltelefon, nøjagtig som hvis de deres lokalnummer til kontoret.